LA og Highway 1

Hej igen,

Efter lang tids rejsen og 5½ timers flyvetur er vi endelig ankommet til vores hotel, YMCA, på Manhatten, New York. Vi har rejst hele natten, men jeg kan ikke rigtig sove, så vil lige uploade billeder til den “post” jeg havde skrevet igår om vores sidste dage på vestkysten. Dog ville internette ikke makke ret og uploade billeder, så der kommer her – sammen med lidt beretninger om vores oplevelser. Skal nok vende tilbage senere…nu skal der vidst soves lidt, hvis jeg kan :)

Så er det sidste gang der blogges fra vestkysten. Imorgen aften går turen til østkysten, nærmere betegnet New York, hvor Line og jeg skal lege turister i godt en uges tid. Herefter går turen hjem for Line, og mit praktikophold hos Firstborn begynder.

Da jeg skrev sidst var vi ankommet til Santa Monica i LA, hvor dagen var gået ved stranden og lidt slentren i Santa Monica. Dagen efter så vi Walt Disney musikhus designet af Frank Gehry, hvilket var rigtig flot (har taget MANGE flere billeder af det end dét ene her på bloggen – bare rolig Far :) ).  Herefter gik turen til Univeral Studios, hvor den stod på rundtur i filmstudierne, rutschebaner, 4D-biografer og meget mere… Sjovt og underholdende, men også en masse amerikanere, fed mad, kø og VAND (Træstammerne i Fårup er INTET)! Udover forlystelserne så vi også nogle shows, blandt andet det “berømte” Waterworld. Efter en hel dag i turistfælden var vi trætte og tog hjem for at sove. Sidste dag i LA gik med at se Hollywood Walk of Fame og the Chinese Theatre med fod- og håndaftryk af diverse stjerner. Herefter satte vi os i bilen og kørte nord på af Highway 1 mod Santa Barbara.

Highway 1 ligger HELT ude ved den amerikanske vestkyst med udsigt til Stillehavet – flot, men til tider – meget smal, kurvet og knap så kørevenlig. Dog fik vi rig mulighed og tid til at nyde udsigten samt at gøre en del stop undervejs, men mere herom senere. Da vi nåede Santa Barbara tog vi på stranden, men vejret var ikke godt, så vi tog ind til centrum, hvor der var et lille marked og der blev kigget lidt på byen og beværtninger. Santa Barbara er en rigtig sommerby, som er hyggelig at gå rundt i, og et sted hvor man godt kunne bruge lidt flere dage – på stranden, men da vejret ikke var til det, kørte vi videre dagen efter. Dog så vi først byens Court House, som ifølge amerikansk standard er gammelt og helt unikt! Efter SB kørte vi videre af Highway 1 mod Monterey, hvor vi overnattede. På vejen ville vi se Hearst Castle, et slot som en rigmand byggede engang for “længe” siden. Det var dog max dyrt, så det blev til lidt kiggeri på afstand og istedet så vi, til Lines store tilfredshed, wildlife på stranden – både pelikaner, papegøjer og sæler.

I Monterey var der stadig overskyet, og da byen ikke havde det store at byde på kørte vi videre til Santa Cruz, hvor vi brugte en eftermiddag inden vi ramte vores sidste destination på vestkysten, San Francisco. Igår aftes spiste vi aftensmad i the Castro District, SF’s “kendte” homo-bydel. Lækkert mad og en fin oplevelse – tror Line og jeg var et af de eneste hetropar på restauranten, men både mad og betjeningen var i top. Idag har vi besøgt Alcatraz og bydelen Haight & Asburry, hvor fred, fri hash og kærligheden var på sidst højeste i 60′erne, og vidst stadig er det. Det må I dog se billeder fra senere, da jeg ikke lige har fået de billeder ind på computeren endnu.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s